Ormestrategi

Ormestrategi

 

Det er vigtigt at søge råd og vejledning om orm hos din hest. Der har været meget fokus på hestens blod-og tarmorm, som vi finder hos flere og flere heste, men også bændelorm har vist sig at være et stort problem, især i Nordjylland. Bændelorm kan være sygdomsfremkalende hvis de findes i for store mængder i hestens tarm. De sætter sig ved indgangen til hestens blindtarm og kan forårsage kolik og dårlig trivsel. Vi finder ikke tegn på bændelorm i en gødningsprøve ligesom æg fra de andre orm. For at diagnosticere bændelorm kræves en spyt-test, hvor antistoffer kan fortælle om der har været smitte med bændelorm. Der er tilsyneladende rigtig mange smittede heste, og derfor er det en god idé at få taget en spyt-test f.eks. ved den årlige vaccination.

Vedrørende de almindelige blod- og tarmorm kan du få råd hos os. Vi kan undersøge en frisk gødningsprøve fra din hest for strongylideæg, og give svar samme dag.

 

Udleveringsreglerne for ormekure er, at vi skal have indgående kendskab til din hest, dvs. at vi skal have set din hest indenfor det seneste år.

For føl og plage under 1 år gælder det, at de kan få ormekure uden en gødningsprøve.

Sundbyvej 13, Biersted, 9440 Aabybro

Tlf: 98 26 80 05

Fax: 98 26 81 06.

E-mail: klinik@biersteddyrehospital.dk