biersteddyrehospital40 godkendtafdddddd_logo_100

 Sundbyvej 13, Biersted, 9440 Aabybro, tlf.: 98 26 80 05 - fax: 98 26 81 06

 Info-side 
 Vagt 
 Kontakt 
 Generelt 
 Vaccination 
 Chipmærkning og registrering 
 Mærkning af katte 
 HD-foto og Penn-Hip 
 Rejse med hund og kat 
 Sygeforsikring 
 Adfærd 
 Sterilisation/Kastration 
 www.hej-hund.dk 
 Tænder 
 Generelt 
 Sygeforsikring 
 Livs- og uanvendelighedsforsikr. 
 Chipmærkning 
 Ormestrategi 
 Fodertilskud 
 Træningskontrol 
  Forside  
  Kontakt  
  Smådyr  
  Stordyr  
  Mink  
  Pension  
  Fodersalg  
  Heste  
  Kvalitetssikring  
  Personale  
  heste  
 
forside_collage
 

Smådyr - Sterilisation/Kastration - Priser

 
 

 

Operation af dit kæledyr er en tillidssag. Vi vil gøre alt for at din hund eller kat er i trygge omgivelser og i rutinerede hænder, når den skal opereres. Sammen gennemgår vi, hvad der skal ske med din hund eller kat under opholdet hos os, og når I skal hjem igen, får I en udførlig vejledning om, hvad der er sket og skal ske.

Sterilisation:

 
 

 

Dette er et af vores rutineindgreb hos tævehunden. Operationen foregår ved, at der laves et snit i midtlinjen nedenfor navlen, hvorefter både æggestokke og livmoder fjernes. Vi kan anbefale at overveje en tidlig sterilisation af din tæve. Hvis du ved, at du ikke vil have hvalpe på din hund, er det værd at overveje at få hunden steriliseret. Det har mange fordele: man undgår selvfølgelig løbetiden med rend af hanhunde eller en tæve, som løber væk. Endvidere undgår man, at tæven kan udvikle en livmoderbetændelse, der som regel er en operationskrævende sygdom. Sidst, men ikke mindst forhindrer vi, at der udvikler sig kræft i yvervævet hos tæven ved tidlig sterilisation. Vi vil også altid anbefale en operation i forhold til at give tæven løbetidsudsættende medicin, da det er forbundet med ret kraftige bivirkninger.

Her kan du få et prisoverslag på en almindelig sterilisation hos en middelstor hund. Prisen kan variere og er kun vejledende. Inkluderet i prisen er forundersøgelse, bedøvelse, operation, penicillin- og smertebehandling, indlæggelse og overvågning i løbet af dagen samt evt. stingtagning efter ca. 10 dage.
Honorar: 2150;
Bedøvelse: 450;
Materialer: 115;
Sutur: 90;
Medicin: 75;
Moms:  720; 
I alt: 3600;


 

Kastration:

Kastration af hund er et langt nemmere indgreb end at sterilisere en tæve. Indgrebet omfatter et lille snit foran pungen og fjernelse af begge testikler. Det kan have mange fordele, især hvis din hanhund har trang til at løbe væk, være aggressiv eller markere stærkt overfor andre hunde (eller mennesker) eller bare ikke kan finde ro og har megen kønsdrift. Enkelte hanhunde kan have den ene eller begge sten liggende i lyskekanalen eller helt oppe i maven. Da kaldes de kryptorchide og indgrebet ved en kastration af disse bliver større og dyrere.

Her kan du få et prisoverslag på en almindelig kastration hos en middelstor hund: Som ovenfor inkluderer prisen ”alt”:
Honorar: 1050;
Bedøvelse: 200;
Materialer: 115;
Sutur: 45;
Medicin: 75;
Moms: 371,25
I alt: 1856,25


 

Sterilisation af kat udføres enten ved at æggestokkene fjernes (helt unge katte eller ikke drægtige katte) eller ved at både æggestokke og livmoder fjernes (hvis katten er tidligt drægtig). Det er et fint lille indgreb og katten kan komme hjem samme dag. Som det kan udledes af teksten, KAN en drægtig kat steriliseres, hvis killingerne er uønskede. Killingerne sover ind, hvis de er små. Viser der sig at være store killinger i en kat, aflives de umiddelbart efter at de er bortopereret. Sterilisation har mange fordele, idet katten ikke skal døje med gentagne drægtigheder, som slider på den. Den vil også være mere hjemme. Ofte øretatoverer vi katte i forbindelse med operationen, hvis du ønsker det; dette er med i operationsprisen.

Her kan du se et priseksempel på sterilisation af en kat; prisen inkluderer forundersøgelse, operation (og øretatovering), indlæggelse og smertebehandling samt stingtagning:
Honorar: 850;
Bedøvelse: 120;
Materialer: 85;
Medicin: 25;
Moms: 270; 
I alt: 1350;


 

Kastration af kat er et forholdsvis lille indgreb, hvor katten får lagt et lille snit på den ene testikel, hvor igennem begge testikler kan fjernes. Hankatten syes ikke i huden, men underbindes alene indvortes. Hankatte er strejfere, hvorfor det er en rigtig god idé at lade din hankat kastrere, hvis du vil være sikker på, at han bliver hjemme og ikke roder sig i for mange slagsmål. Nogle kastrerede katte vil dog blive ved med at slås!

Her kan du se et priseksempel på kastration af kat. Som ovenfor inkluderer prisen ”alt”.
Honorar: 500;
Bedøvelse: 120;
Materialer: 25;
Medicin: 25;
Moms: 167,50
I alt:
 837,50

 
ddd_logo3

 godbehandlingtekst